Kæmpe duftliljer

Forelskelsen i de store duftliljer er ganske ny.

Det skete en sommer dag i 2016. Vi havde givet Patricia´s mor en havebesøgsdag med picnic til hendes 80 års fødselsdag (hun er nemlig også et stort havemenneske med en nærmest parkagtig stor have).


Første have var vi i "lille Målunds have" i Klovborg, som virkelig er et besøg værd .
Her så vi de første kæmpeliljer i ca. 1,80 m – og det var kærlighed ved første blik. De var så flotte og duften var omvæltende. 


De efterfølgende haver den weekend havde også kæmpe dufltliljer og mange andre liljer 

Det var åbenbart en egns specialitet.

I den sidste have, der endda var liljesspecialist, fortalte ejeren, at de ikke var vanskelige at holde og endda kan gro i både sol og skygge.


Der var vi alle helt solgt og da de oven i købet havde en masse liljer til salg, købte vi både kæmpe duft liljer og dagliljer, som heller ikke havde fundet vej til vores have inden da.


Sidenhen har vi suppleret med flere løg og planter,

bl. a. var der et kæmpeudvalg hos liljemanden på det hyggelige havemarked ved Gram slot.

I 2017 var vi enorm spændte på vores liljer og glæden var stor, da de første skud brød gennem jorden. Da de så åbnede sig var duften lige så fantastisk, som vi huskede den og sidenhen har liljeduften afløst rosenduften hver juli måned.


Blomsterne er længe om at åbne sig og vi venter i spænding på,hvornår den første blomst spreder sin dejlige duft.

I 2020 var de største over 1.60 m og duften spreder sig over til naboen, der nu også gerne vil have dem i sin have.