Vi har mange insektvenlige planter i haven - de summer rundt omkring fra tidlig forår til sent efterår. Insektgift er banlyst og vi bruger kun organsisk gødning.
De første insekter viser sig, når erantis og vintergæk bryder igennem vinterens golde jord i januar/februar, efterfulgt af krokus og vinterpryd i marts.
Blå forårshave
På det tidspunkt er vores forhave næsten helt blå, fordi vinterpryd har spredt sig over et stort areal. Det er et dejligt syn, når den bare jord forvandles til et blåt blomsterhav.
Den blå bølge fortsætter med masser af blå perleløg og de yndige anemoner i hvid og lilla.
I første del af sommeren blomstrer anemoner. forskellige salvier, scabiosa, oregano, purløg, lavendel, timian, storkenæb, Zinnia, diverse frugttræer og buske m.m.
I juli blomstrer de mange duftende liljer og det er især en fest for svirrefluerne.
Sensommer
I august kommer bl.a. solhatte, som også er en af favoritterne. Da de desværre er snegleguf, står de i beskyttede bede. Kæmpejernurt rejser sig op over de andre planter. De remonterende roser blomstrer igen og flere af dem leverer også yndet pollen til insekterne.
Efterår byder bl.a. på sankthansurt, hedelyng og høstanemoner og ofte har vi stadig lavendel i blomst.
Vi har sørget for endnu mere insektglæde med forskellige projekter. Dem vil vi fortælle om på Patrica´s blog.
Forneden ser du et par af vores insekter og kan også hilse på andre havedyr.
GET IN TOUCH
Phone: 2021 2569
Email: brian@houseofyork.dk
J. F. Willumsensvej 11 A, 8270 Høbjerg
Copyright © All Rights Reserved